Sådan holder du din elcykel ved lige
Vælger du at gøre din cykeloplevelse til en leg med en lækker elcykel, er der flere ting, du bør gøre for at holde cyklen og derved din oplevelse ved lige. Der er så mange fantastiske fordele ved at have en elcykel, så hvorfor ikke tage godt hånd om den? Hvad end du bruger din elcykel til daglige ture eller blot et par gange om måneden, er der ting, du kan og bør gøre for at holde din lækre cykel ved lige. Regelmæssig vedligeholdelse forlænger levetiden og giver den bedste oplevelse, når du suser afsted på jernhesten.
Kontrollér dæktrykket på din elcykel
Ved at holde dine dæk på det rette tryk, er de mindre tilbøjelige til at få en punktering og andre skader. Du vil også opleve, at din elcykel bevæger sig lettere og har et bedre greb på vejens overflade. Hvis din cykel har stået stille i noget tid, er det en super god idé at tjekke dette, før du drager ud på en cykeltur.
Oplad batteriet regelmæssigt
Ved regelmæssig opladning af cyklens batteri sikrer du, at din elcykel altid er klar, når du er. Få det for vane at oplade batteriet ofte, og find et fast sted i hjemmet, hvor din oplader kan stå klar. Det gør det lettere at huske at få det gjort.
Kontrollér dine bremser for slitage
På en elcykel er bremserne ret essentielle, for du har mere fart på end en normal cykel. Dine bremser er en rigtig vigtig sikkerhedsfunktion på din cykel, så du bør regelmæssigt kontrollere, at de virker og ikke er for slidte. Gerne før hver tur, så du har en føling med, hvor hurtigt du kan bremse. Nogle gange kan det være skidt, der har sat sig fast omkring bremserne. Dette kan renses væk, og bremserne vil stadig være brugbare. Det er godt at starte med at tjekke dette, før du beslutter dig for, at bremserne skal udskiftes.
Giv kæden olie regelmæssigt
En knastør kæde er svær at cykle med, og derfor er det en god idé at holde din kæde godt smurt hele tiden. Det gør din cykeloplevelse meget lettere, da pedalerne glider lettere rundt, og du spilder mindre energi. Før du giver kæden olie, er det en god idé at sørge for, at du har rengjort kæden inden. Ellers kan du risikere, at det indtørrede snavs og overskydende olie sidder i vejen, og den nye olies effekt vil forringes.